Valg af host
Last Updated on lørdag, 30 januar 2010 01:35 Written by Bent torsdag, 26 november 2009 11:14
En host er en server, som har hjemmesider liggende, så andre kan se dem på internettet, altså en vært der huser gæsterne.
En server er blot en computer, der er sat op til at levere noget til andre computere, i dette tilfælde din og andres hjemmesider til internettets brugere.
De fleste udbydere har flere løsninger som svinger i pris. Grunden til, at de svinger i pris, er, at de udnytter serveren forskelligt.
Hvis en løsning er meget billig, ligger der måske 120 hjemmesider på en computer, på de dyrere ligger der måske kun 60, og det siger sig selv, at hvis man er flere om at betale for en computer, så falder prisen pr. kunde.
Ligeledes er det klart, at trafikken på den enkelte computer stiger, når den skal betjene flere sider, og jo flere sider, der ligger på en computer, desto flere er man om at dele dens ressourcer og netkort, og derfor er der større sandsynlighed for, at din side må vente, når den skal sendes ud på internettet.
Det er fuldstændig ligesom i trafikken, i myldretiden kan der opstå kø, når man er flere om at dele den samme vej.
Dermed ikke sagt at det billige løsninger er dårlige – slet ikke – men der er forskelle, som du bør være opmærksom på.
Særlige forhold omkring Joomla!
Når du laver eller får lavet en hjemmeside i Joomla! er der nogle forudsætninger, din host som minimum bør opfylde.
Det er et must, at de kører med det, der hedder safe mode off.
Hvis de kører med safemode on kan din side kun bruge de originale elementer, der følge med Joomla! og så er det nærmest ubrugeligt.
Du skal være opmærksom på at selv udbydere, der reklamerer højt og larmende for Fantastico installation af Joomla! kan køre med safe mode on! Så du skal se dig godt for.
En anden ting der er vigtig men dog ikke absolut nødvendig er at deres servere kører med mod_Rewrite, så du kan bruge det der hedder .htaccess fil.
Det betyder kun noget i forhold til adresselinjen, som kan hedde f.eks. http://www.synlighjemmeside.dk/synlighjemmesidedk.html i stedet for http://www.synlighjemmeside.dk/index.php/synlighjemmesidedk.html
Hvilket er nemmere for både brugere og Google at finde ud af – og når du nu er i gang og prisen er den samme, kan du jo lige så godt få det hele med.
Tak for et enkelt indlæg, der var til at forstå for almindelige mennesker! Jeg har søgt rigtig mange sider for at finde tilsvarende information, men de snakker allesammen et teknisk IT sprog, der går henover hovedet på mig.